Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stor donation gavner Hørsholms historie

Donation fra Den A. P. Møllerske Støttefond til danske arkiver smitter af på Hørsholm.

En donation på 2,5 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond åbner nu for en videreudvikling af arkivernes registreringssystem Arkibas og formidlingsportalen Arkiv.dk.

Hørsholm Lokalarkiv har i over 20 år anvendt Arkibas og har siden 2015 formidlet en lille del (godt 5000) af vores stor fotosamling på formidlingsportalen Arkiv.dk. Bugere af Hørsholm Lokalarkiv vil derfor også få gavn af de 2,5 millioner. De skal nemlig bruges på mange nye funktioner i de to systemer, blandt andet bliver det muligt at præsentere digitaliserede historiske dokumenter og kilder, og brugerne af Arkiv.dk får mulighed for at hjælpe arkiverne med at berige de mange registreringer med nye data og transskribere de utallige digitaliserede dokumenter i arkiverne. Samtidig åbner vi for at give systemets brugere bedre mulighed for at selvbetjene sig ved blandt andet online at kunne bestille arkivalier direkte til arkivets læsesal og ved at kunne købe og downloade billeder i høj opløsning.

Millioner af besøgende

Arkiv.dk er allerede en stor succes, oplyser museumsinspektør Hans Jørgen Winther Jensen fra Museum Nordsjælland Hørsholm i en pressemeddelelse. 576 arkiver bidrager med materiale.

“Siden starten i 2015 har portalen haft over 4 millioner besøg og der er vist 55 millioner sider. Hørsholm Lokalarkiv har været en del af den succes,” fortæller mujseumsinspektøren.

I Arkiv.dks første år blev samlingen på Arkiv.dk besøgt over 16.000 gange. I 2016 var det tal steget til over 24.000 (en stigning på over 40%).

En vigtig årsag til stigningen var, at der var mere at komme efter. De ansatte - og ikke mindst de frivillige - lægger løbende flere og flere af vores store samling fotos på arkiv.dk; men det er vigtigt, at huske, at det stadig kun er en brøkdel af arkivets samlinger, der er digitaliseret.

Får du nu lyst til aty få hele menuen, skal du aflægge arkivet et besøg på Sdr. Jagtvej 2 i Hørsholm – tirsdag 10-12 og onsdag 13-17. Eventuelt kan man maile til hjj@museumns.dk eller ringe til Hans Jørgen Winther Jensen på 61 81 57 98.

Sådan kan du hjælpe

Det er ikke alle fotos, museet har de relevante data på. Eksempelvis kan man på Arkiv.dk se en række konfirmationsfotos, som der mangler årstal på.

Vi bringer et part eksempler her. Ved du noget om personerne på disse billeder, kan du sende en mail til lokalarkivet og fortælle, hvad du ved. For eksempel hvem, der er på billedet og hvornår det er fra. -fred.

Publiceret: 14. Juli 2017 08:00
Leveret af Ugebladet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!