112
Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Stort auktionshus fra TV gået konkurs: "Kunderne får ikke deres penge tilbage"

 

Da York-Auktion gik konkurs i marts havde private og firmaer i alt 3,4 millioner kroner til gode hos auktionshuset, der har afelding i Ringe. Men de må kigge langt efter at få pengene tilbage - ja, faktisk behøver de slet ikke at kigge, for de får dem ikke. 

Det skriver fyens.dk.

"Vi forventer ikke, de får deres penge tilbage, da pengene er brugt til at betale de løbende driftsomkostninger i tiden op til konkursen," fortæller advokat hos advokatfirmaet Delacour Thomas Heering, der behandler konkursboet.

"Der er anmeldt samlet 3,4 millioner kroner fra dem, vi kalder almindelige kreditorer."

De almindelige kreditorer dækker over både folk, der har solgt ting på auktion gennem York-Auktion, og almindelige leverandører til virksomheden.

York-Auktion med auktionarius Ole Mortensen i spidsen gik konkurs i begyndelsen af marts, efter både Århus Stiftstidende og Fyens Stiftstidende havde skrevet, at auktionshuset var under heftig beskydning fra kunder, der havde penge i klemme. Med afdelinger i Aarhus, Ringe og Nyrup dækkede de flere steder i landet, hvor utilfredse kunder ikke modtog deres penge, når deres varer var blevet solgt.

Auktionshuset blev haglet ned af utilfredse brugere, der var rasende på direktør Ole Mortensen, som også er kendt fra DR's program Under Hammeren. På Trustpilot.dk fik auktionshuset en lang række dårlige anmeldelser og sure ord, og også her i avisen fortalte flere om, hvordan de følte sig snydt og ikke kunne få fat i Ole Mortensen, som ifølge hans medarbejdere, var den eneste, der kunne sige noget om pengene.

Den 8. marts tog skifteretten i Næstved så York-Auktion under konkursbegæring, og siden har arbejdet med at afvikle konkursboet været i gang.

"Arbejdet er reelt at finde ud af, om der er flyttet en virksomhed eller aktiver over i et nyt regi. Det er vi ved at undersøge, men vi arbejder med meget begrænsede midler, så det kan kun blive en yderst begrænset undersøgelse," forklarer Thomas Heering.

Publiceret: 04. Juli 2017 09:28
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro disqus is missing!