Det var denne magiske kupon, der gav gevinsten på 1,3 millioner kroner.
Det var denne magiske kupon, der gav gevinsten på 1,3 millioner kroner.
Foto: Danske Spil
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Svineheldig dansker sprænger Oddset-banken: Vinder VILD gevinst på denne kupon

200 kroner i indskud og et samlet odds på 6.635,59. Sådan springer du Oddset-banken

 

En københavnsk Oddset-spiller har i den forgangne landsholdsuge vundet en af de største præmier nogensinde udbetalt på Oddset: 1,3 millioner kroner.

Kuponen indeholdt syv kampe til et samlet odds på 6.635,59, og da indskuddet var på 200 kroner endte gevinsten altså på de magiske 1,3 millioner, oplyser Danske Spil.

Kampene var en blanding af sydamerikanske og europæiske landskampe og walisisk og spansk klubfodbold.

"De første kampe var gået hjem, og jeg manglede kun de sydamerikanske kampe for at vinde. De blev spillet midt om natten, og da lå jeg i sengen og kiggede på min telefon hele vejen igennem. Da de så gik igennem og kuponen vandt, så havde jeg lidt svært ved at falde i søvn," fortæller Oddset-spilleren, som ønsker at være anonym, til Danske Spil.

Det er ikke første gang, at vinderen hiver en stor præmie hjem. To gange tidligere har han vundet store gevinster. Den ene gang 290.000 kroner og anden gang hele 990.000 kroner, men det gør bestemt ikke glæden mindre denne gang.

"De første gange, jeg vandt på Oddset, brugte jeg først pengene på lidt praktiske ting. Købte en bil og fik betalt min gæld ud, men hvad jeg skal bruge de her penge på, det ved jeg ikke. Det er stadig ikke helt gået op for mig. Jeg tjekker min konto løbende i de her dage. Det er lidt surrealistisk. Men det er jo helt fantastisk," siger han.

Publiceret: 13. Oktober 2017 14:15
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112