Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Synnøve Søe er død - 55 år gammel: "Mine tanker er hos hendes søn, Romeo"

 

Den danske forfatter og journalist Synnøve Søe er mandag fundet død i sit hjem i Aarhus. Hun blev 55 år gammel. Det bekræfter hendes halvbror, journalist Jeppe Søe overfor Ekstra Bladet.

"Jeg har hørt i eftermiddags, at hun er fundet død. Vi har ikke haft kontakt siden 1989, hvor hun skrev bogen 'Fars' om sin påståede frygtelige barndom - som jo altså også var min barndom - en historie, som hun senere indrømmede var helt fiktiv. Det er jeg glad for, at hun nåede at få frem, inden hun fik ro," siger Jeppe Søe til Ekstra Bladet, og tilføjer:

"Den sag er derfor fortid for mig, og mine tanker er udelukkende hos hendes søn, Romeo."

Synnøve Søe arbejde både som forfatter og journalist, hvor hun blandt andet var vært på flere talkshows. Romanen "Fars" var Synnøve Søe første bog, der udløste en familiefejde. Siden udgav hun fire andre bøger.

"Hun var min søster indtil 1989. Det er en fælles barndom, vi har haft. Uanset at man er på kant og uanset de voldsomme ting, hun har gjort mod familien og især far, så er det klart, at mine tanker også går tilbage til vores barndom, hvor vi var nære venner. Nære søskende. Det er en underlig følelse at stå med," siger Jeppe Søe til Ekstra Bladet.

Synnøve Søe modtog i 2008 Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat.

 

Publiceret: 16. Januar 2018 06:59
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt