112
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Syvårige Sara druknede: "Det må bare ikke kunne ske"

En undersøgelse skal nu klarlægge, hvad der gik galt, da en syvårig pige forlod en specialinstitution og druknede i en sø søndag.

"Det må bare ikke kunne ske."

Så kontant lyder reaktionen fra Viborg Kommune, efter en syvårig psykisk handicappet pige søndag aften blev fundet druknet i sø i Viborg.

Det skriver TV2.

Pigen havde tidligere på dagen af ukendte årsager og på egen hånd forladt specialinstitutionen Hald Ege - en institution, som passer på handikappede børn for at aflaste forældrene. Derfor iværksættes der nu en undersøgelse, der skal klarlægge, hvad der gik galt, da den syvårig pige forlod en specialinstitution og druknede i en sø.

"Vi er frygtelig kede af det og af den sorg, som vi nu forvolder familien, der har overladt et barn i vores varetægt," siger Claus Clausen, formand for Viborg Kommunes børne- og ungdomsudvalg, til TV 2, og fortsætter:

"Forældrene afleverer deres barn og forventer, at vi passer på det, så man tænker jo straks, om vi har fejlet."

Den syvårige pige blev meldt savnet klokken 16 søndag af Midt- og Vestjyllands Politi, og straks efter blev området finkæmmet. Desværre blev pigen fundet død i en nærliggende sø.

Publiceret: 19. Juni 2017 09:32
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112