Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Togførere bad om billet: 22-årig gik brutalt til angreb - slog med våben og bed

En togtur på strækningen mellem Esbjerg og Kolding udviklede sig til et voldeligt overfald tirsdag aften. Det skete, da to togførere bad en 22-årig mand om at vise billet i toget ved Brørup Station. Det fik nemlig den 22-årige mand til brutalt at gå til angreb.

Det skriver TV SYD.

Den 22-årige mand gik til med en såkaldt totenschlæger, der er et slagvåben. Han slog den ene togfører i hovedet med dette, mens han bed den anden i armen.

"Selvom han både slog og bed, lykkedes det de to togførere at holde manden fast på togstrækningen, hvor så politiet anholdt den unge mand," siger Søren Stræggaard, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

De to togførere kom på skadestuen til kontrol for skader efter både totenschlæger og bid. Ifølge politiet er de to togførere ikke kommet noget alvorligt til.

Publiceret: 14. Februar 2018 07:56
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt