Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Totalt mobilforbud på skole: Desperate elever brød ind i aflåst kasse for at få deres telefoner

Kongsbjergskolen i Lunderskov ved Kolding har indført totalt mobilforbud, og elevernes telefoner bliver låst inde i skoletiden. Det har fået de ældste elever til at bryde ind i en aflåst kasse for at få deres telefoner, skriver jv.dk.

Nogle af eleverne i en af Kongsbjergskolens 9. klasser var i en periode så desperate efter at få fingre i deres mobiltelefoner, at de flere gange brød ind i den aflåste kasse i klasselokalet. Der blev ikke stjålet nogen telefoner, for eleverne var kun ude efter deres egne telefoner.

"Vi ved ikke helt, hvem det er, men der var flere om det. Det skete flere gange på kort tid. Når de oplever et pres, kommer der et modpres," siger viseskoleinspektør Henrik Jørgensen til jv.dk.

"Vi satte forsøget i gang, fordi det simpelt hen tog overhånd for eleverne. Telefonerne fyldte for meget, og de kunne ikke administrere det. De forstyrrede undervisningen, og elevernes opmærksomhed flyver lige med det samme ned til telefonen. Vi vil gerne lære dem en fornuftig brug af telefonen, men vi står magtesløse," siger Henrik Jørgensen.

Publiceret: 20. Marts 2017 11:10
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!