112
Foto: Google Street View
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Tricktyve ville på jobcenter

Politiet efterlyser gerningsmænd til et tricktyveri

En 72-årig kvinde fra Albertslund blev mandag udsat for et frækt tricktyveri, da hun var på vej hjem fra sin indkøbstur.

Kvinden blev ved 13.45-tiden opsøgt af to mænd på Rypehusene, som spurgte om vej til Albertslund Jobcenter, mens de fremviste hende en flyer.

Kort tid efter de to mænd var gået, opdagede kvinden, at hun ikke længere havde sit dankort i sin pung.

Københavns Vestegns Politi efterlyser nu de to mænd, og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. De to beskrives som henholdsvis dansker og af anden etnisk baggrund end dansk.

Manden, der beskrives som af anden etnisk baggrund, vurderes til at være 40-50 år, 180-185 cm høj, spinkel af bygning med sort, mellemlangt hår. Han havde tydelige rynker i ansigtet, et markeret overskæg og var iført en tynd, mørkeblå jakke og blå jeans.

Manden, der beskrives som dansker, vurderes til at være 30-40 år, 165-170 cm. høj, kraftig af bygning og var iført en grå strikhue.

Politiet kan kontaktes døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Politiets råd

Trick- og gadetyve er snu og finder på mange påskud for at stjæle på gaden eller i hjemmet. Københavns Vestegns Politi opfordrer derfor borgerne til at følge nogle enkle råd for at beskytte sig mod de langfingrede:

- Vær skeptisk, når ukendte personer henvender sig – hjemme og på gaden.

- Åbn kun døren for folk, du kender. Brug dørspion eller spørg til ærinde uden at åbne. Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere mv. – spørg gerne efter legitimation. Skilt ikke med, du bor alene – skriv kun forbogstav og efternavn på dørskiltet.

- Hold afstand til ukendte personer på gaden, ved indkøb mv. og hold pungen tæt til kroppen. Skjul altid din pinkode og opbevar den aldrig med dit kort.

- Gå ikke rundt med store værdier – og lad dem ikke ligge fremme hjemme.

Ring hurtigt til politiet, hvis du oplever noget mistænkeligt: 43 86 14 48 eller 114. Ring Alarm 1-1-2 hvis det sker akut.

Publiceret: 07. Februar 2018 12:46
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt