112
Arkivfoto.
Arkivfoto.
Kim Petersen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Trussel om skoleskyderi: Tungt bevæbnet politi rykkede ind på gymnasium

Københavns Politi har i dag anholdt en 18-årig mand, fordi han havde fremsat trusler, der kunne opfattes som oplysninger om et forestående skoleskyderi. Politiet er nu i gang med at afhøre den 18-årige, som ikke har haft til hensigt at begå skoleskyderi, men med sine trusler, har skræmt andre og givet anledning til en større politioperation.

Klokken 12:05 fik Københavns Politi anmeldelse om, at der var rundsendt en sms med formuleringen "ik komme i skole i morgen, loadet gun" på Ørestad Gymnasium på Amager. Politiet igangsatte straks en større operation og fik lokaliseret afsenderen, der befandt sig i et klasselokale på gymnasiet. Anholdelsen skete uden dramatik, men med brug af tungt bevæbnet politi. Den 18-årige sidder nu som beskrevet, til afhøring på Station Bellahøj

"Sagen her viser, hvorfor man på ingen måde skal lave sjov med trusler om skoleskyderier og lignende. På grund af det generelt høje trusselsniveau, vi har i Danmark, så bliver den slags taget meget alvorligt af politiet. Dette har medført en omfattende politiaktion og andre elever er formentlig blevet opskræmt. Det er både dumt og uansvarligt af den, der har fremsat truslerne, og den 18-årige er nu sigtet," siger den centrale efterforskningsleder René Jensen.

Publiceret: 12. Oktober 2017 17:10
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112