Foto: Privat
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ukendt kvinde reddede Anitas ben fra amputation: Nu efterlyser hun heltinden

 

Anita Blom kom alvorligt til skade med hendes knæ efter et fald, men takket være en hurtig indsats fra en forbipasserende, blev hendes ben reddet. Nu ønsker hun at komme i kontakt med sin heltinde for at takke hende.

Anita Blom var sammen med sin mand på besøg på landbrugsmuseet i Jonstorp i Sydsverige den 23. september. Efter besøget tog de en tur ned til vandet i Jonstorp og fandt en mole, som de ville gå en tur på. Men halvvejs ude på molen faldt Anita og fik straks en forfærdelig smerte i sit ene ben.

"Jeg så ned og kunne se, at mit knæ lignede bygningen Turning Torso," siger Anita ifølge Lokalavisen.dks svenske søsteravis, Lokaltidningen.se.

Heldigvis havde en kvinde, som sad på en bænk nært ved, set ulykken, og hun kom straks løbende til hjælp.

"Hun holdt mit knæ i en stabil position, indtil ambulancen kom, og hun hjalp også med at bære båren," siger Anita Blom, som også fik god hjælp af en 10-årig dreng, der handlede resolut og ringede 1-1-2.

På hospitalet konstaterede man, at knæskallen var gledet ud, så den lå helt ved siden af ??benet.

"Alt var revet over i benet, ledbånd, muskler, nerver - men heldigvis ikke blodårene.

"Hvis de havde været overrevne, havde jeg risikeret amputation. Men takket være kvindens hjælp kommer jeg forhåbentligvis til at gå igen. Og takket være drengens hurtige reaktion kunne ambulancen hurtigt finde mig, så jeg kom hurtigt i behandling på hospitalet.

Anita har kontaktet Lokaltidningen.se i håb om at hun kan komme i kontakt med den kvinde, der hjalp hende under ulykken. Den 10-årige og en anden kvinde, der også hjalp, har allerede været i kontakt med.

"Alle de dårlige nyheder man tit læser i medierne, får nemt en til at miste tilliden til andre, så det er vigtigt at hylde de fantastiske hverdagshelte, der også findes derude," siger Anita til Lokaltidningen.se.

Publiceret: 06. November 2017 10:37
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt