112
Foto: Brian Ingberg/Cafe 33
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Verdens dyreste vodka til 8 millioner stjålet på Vesterbro: Kan du genkende disse gerningsmænd?

 

På Vesterbro i København befinder den største vodkasamling i verden sig. Men der mangler noget - for natten til tirsdag blev en meget dyr flaske vodka nemlig stjålet. En vodka, der er otte millioner kroner værd. Det fortæller indehaveren af samlingen, Brian Ingberg.

Ifølge Brian Ingberg er den stjålne flaske en russo Baltique vodka med en værdi på otte millioner kroner - og den eneste af sin slag i verden. Den vanvittige høje pris skyldes blandt andet, at selve flasken er lavet af ikke mindre end tre kilo guld og tre kilo sølv. Og med et læderbånd med den første Monte Carlo-bil fra 1912 på toppen, fortæller Brian Ingberg til TV 2 Lorry.

"Jeg har fået den udlånt fra Rusland fra noget, der hedder Dartz-fabrikken, som laver verdens dyreste biler og vodka. Den har stået i min samling i et halvt år, men det gør den så ikke mere. Jeg er selvfølgelig frygtelig ked af det. Den var prikken over i’et på min samling. Ud af de 1200 flasker, jeg har, var det en helt speciel flaske at have stående," siger han til TV 2 Lorry.

Den dyre flaske er ikke bare bekostelig, men også kendt for det trænede øje. Den har nemlig været med i den populære serie House of Cards, hvor danske Lars Mikkelsen (der spiller den russiske præsident) giver flasken til Kevin Spacey (der spiller den amerikanske præsident).

I nedenstående opslag på Facebook kan du se de overvågningsbilleder, som han har offentliggjort af de to mænd, der gik direkte efter den flaske - og kun den flaske.

"De har åbenbart haft en nøgle eller kopieret en nøgle, og de har så rullet gitterporten op og låst døren op, og så er de simpelthen kommet ind i bodegaen og har brækket døren op til vodkamuséet nede i kælderen. Så er de stukket af med den ene flaske alene, selvom der immervæk står 1200 flasker, man kan tage," siger Brian Ingberg til TV 2 Lorry.

TV 2 Lorry har tirsdag aften rettet henvendelse til Københavns Politi, som kan bekræfte, at de har modtaget anmeldelsen, og at sagen nu ligger hos politiets indbrudsgruppe, som vil tage sig af sagen.

Publiceret: 03. Januar 2018 07:20
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112