Arkivfoto

Arkivfoto

Ægtepar igen mål for molotovcocktail

Ægtepar på Birkevej i Birkerød fik igen i nat en molotovcocktail smidt ind gennem et vindue

For anden gang inden for få dage har en eller flere ukendte gerningsmænd forsøgt at sætte ild på et ældre ægtepars hus i Birkerød, oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet søger efter vidner, som har set noget i nat omkring klokken 01.15.
Klokken 01.15 natten til mandag blev der først kastet en brosten ind til bryggerset, og derefter kom en molotovcocktail flyvende, men ilden anrettede kun mindre skader, oplyser politiet.

Natten til tirsdag i sidste uge oplevede ægteparret på Birkevej det første tilfælde af forsøg på brandstiftelse, da der blev kastet en molotovcocktail ind gennem et vindue på husets 1. sal. Også her gik ilden ud af sig selv.

RITZAU/MW

Publiceret 19 January 2009 08:46