En af maskerne, som kidnapperne brugte, da de bortførte fem-årige Oliver.

En af maskerne, som kidnapperne brugte, da de bortførte fem-årige Oliver.

Oliver:

"Jeg drømte om min mor"

Det var stærkt bevægende, da Olivers egen beretning om kidnapningen fredag blev vist på video i Retten i Lyngby

Af
Jesper Lundh

Fem-årige Oliver Chaanings egen fortælling om den dramatiske kidnapning sidste år, fik fredag formiddag flere tilstedeværende i retslokalet til at græde.

For at skåne Oliver blev hans vidneudsagn optaget på video allerede den 23. april - altså seks dage efter befrielsen fra kidnapperne. På den måde behøvede at møde bortførerne i retten i dag fredag, og samtidig huskede han meget tydeligt, hvad der skete "den dag tyvene tog mig."

Iført stribet skjorte, mørke bukser og gummistøvler fortalte den charmerende dreng om den forfærdelige oplevelse til en kvindelig politiassistent fra Nordsjællands politi, som stillede spørgsmål til Oliver, mens de to tegnede ved et lille bord omgivet af blandt andet en stor bamse og en plante med plastikcitroner.

Tyvene tog mig

"Mor havde lige hentet mig. Tyvene åbnede døren og tog mig ud af bilen," fortalte Oliver som noget at det første.

Allerede på dette tidspunkt i afhøringen var to af de påståede kidnappere i retssalen brudt sammen og skjulte hænderne i ansigtet, så de ikke behøvede at se gense Oliver. Hulkende lyttede den bortfører, der passede Oliver på den mørke kollegieværelse i Hvidovre på Olivers forklaring.

"De puttede mig ind i en kuffert, men vi skulle ikke ud at rejse," lød det fra Oliver, som roligt forklarede, at de hele tiden havde hvide masker for ansigtet, så han ikke kunne genkende dem.

Oliver viste, hvordan han fik tape for øjne, mund, håndled og fodled - og så kørte de mod det, som Oliver kalder "tyvehuset". Undervejs lykkedes det Oliver at fjerne tapen fra øjnene, men han fik straks nytpå, da de nåede frem til kollegieværelset i Hvidovre.

Ipod

Her fik han tapet hovedtelefoner på ørerne, så han hele tiden hørte musik.

"Jeg sagde, at jeg gerne ville have min mor, men han sagde, at jeg skulle blive liggende," fortalte Oliver om kidnapperen, der også havde en hvid maske på i kollegieværelset.

"Da jeg var i tyvehuset tænkte jeg, at jeg ville lave et monster, der kunne skræmme tyvene," fortsatte Oliver, der samtidig savnede familien:

"Jeg drømte om min mor."

null

Publiceret 23 January 2009 16:00