Billedet viser en af de masker, kidnapperne brugte under bortførelsen af den fem-årige Oliver.

Billedet viser en af de masker, kidnapperne brugte under bortførelsen af den fem-årige Oliver.

Anklager i Oliversagen:

De er alle fire skyldige

Tirsdag falder der dom i sagen om bortførelsen af fem-årige Oliver. Straframmen går op til 12 års fængsel

Af
Kim Belmark

Jesper Lundh

Kim Belmark

Alle fire tiltalte i Oliver-sagen er kidnappere. Der er ingen tvivl om, at Olivers bortførere er de selvsamme, som i dag sidder på anklagebænken. Derfor skal alle fire i fængsel. Det mener vicestatsadvokat Jørgen Jensen, der er anklager i sagen om den dramatiske og farlige bortførelse af den fem-årige Oliver Chaaning fra Skovbakkens Børnehave i Virum i april sidste år.
Chaufføren under bortførelsen af den lille dreng har ellers hævdet, at han blev truet til deltagelse. Og den påståede bagmand hævder, at han trak sig ud af planlægningen flere uger inden kidnapningen.

Men de forklaringer afviste anklageren som fantasifulde, da han mandag formiddag hold sin procedure.

"XW er ikke stået af. Han fostrede ideen, og han overtalte de andre. Han skaffede penge til bilen, mobiltelefoner og billeder af Oliver og hans forældre, og efter bortførelsen mødtes han med MW," sagde Jørgen Jensen.

Der forventes dom i sagen tirsdag. Straframmen går op til 12 års fængsel.

Publiceret 26 January 2009 12:20