Web-tv:

Skræmte Birkerød-borgere frygter flere brande

Villakvarter i Birkerød hærges af påsatte brande - og beboerne frygter, at gerningsmanden vil slå til igen

Af
Martin Warming

Martin Warming

Beboerne i området omkring Kildehøjvej i Birkerød er ikke i tvivl om, at det er en syg person, der står bag weekendens mange påsatte brande på de ellers fredelige villaveje.
I alt seks påsatte brande hærgede natten til søndag tre biler, flere carporte og et anneks på Kildehøjvej, Birkevej og Birkedalsvej - og Allan Poulsen, der var en af dem, der måtte se på, mens hans bil gik op i flammer, frygter, at der kommer flere brande.
"Jeg tror ikke, at han er færdig endnu," siger Allan Poulsen, der lå og sov i sit hus på Kildehøjvej sammen med sin kone og datter, da han ved halvfem-tiden natten til søndag pludselig blev vækket af et stort brag. "Hele carporten var opspændt af flammer, og så var der selvfølgelig panik på. Det var helt surrealistisk. Heldigvis var det kun bilen og carporten, det gik ud over, og det var ingen af os, der kom til skade," siger Allan Poulsen, der til daglig arbejder som journalist.

Syg person

Han er også overbevist om, at det er en syg person, der står bag de mange påsatte brande.
"Vi har gjort os alle mulige tanker om, hvem der kan finde på den slags, men det er helt sikkert, at der er tale om mere end drengestreger. Jeg tror et eller andet sted, at han får et kick af brandbiler og flammer, så vi er meget opmærksomme på, at det kan ske igen," siger Allan Poulsen. Weekendens påsatte brande kommer oven på to episoder på Birkevej, hvor et ældre ægtepars hus et blevet angrebet med molotovcocktails, og politiet formoder, at der er tale om den samme gerningsmand.
"Vi ser selvfølgelig meget alvorligt på den her slags sager. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at det er den samme gerningsmand, men der er noget, der tyder på det," fortæller Søren Christensen, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Allan Poulsen var en af de beboere på Kildehøjvej, der mistede sin bil ved weekendens mange påsatte brande. Foto: Martin Warming

Allan Poulsen var en af de beboere på Kildehøjvej, der mistede sin bil ved weekendens mange påsatte brande. Foto: Martin Warming


Foto: Martin Warming

Foto: Martin Warming

Foto: Martin Warming

Foto: Martin Warming

Foto: Martin Warming

Foto: Martin Warming

Foto: Martin Warming

Foto: Martin Warming

Foto: Martin Warming

Foto: Martin Warming

null

Publiceret 26 January 2009 10:00