Web-tv:

Olivers kidnappere skal otte år i fængsel

Flere nævningen stemte dog for op til 10 års fængsel

Af
Jesper Lundh

OPDATERET De fire mænd, der stod bag kidnapningen af 5-årige Oliver, skal otte års i fængsel. Samtidig skal alle fire udvises for bestandigt efter endt afsoning. Dommen er netop afsagt af et nævningeting i Retten i Lyngby, men det var ikke et enigt ting, der sendte de fire bag tremmer - flere krævede en hårdere straf.
I et nævningeting har dommeren to stemmer og hver nævning en stemme. Otte af stemmerne pegede på, at kidnapperne skal otte år i fængsels, mens tre stemmer krævede ni års fængsel og en enkelt krævede ti års fængsel.

Alle fire har dermed fået præcis samme straf, selvom de har spillet vidt forskellige roller i ugerningen. De fire dømte skal derudover betale 10.000 kroner i erstatning til moren og 75.000 kroner til Oliver.
To af de fire dømte, 25-årige Xiang Wang og 30-årige Jun Qian, ankede straks dommen til formildelse eller frifindelse, mens 24-årige Jian Shi og 24-årige Menting Wu udbad sig betænkningstid i forhold til at prøve sagen ved landsretten.
De fire skal fortsat varetægtsfængsles.

Olivers far ønskede ikke at kommentere dommen overfor lokalavisen.dk i minutterne efter domsafsigelsen. "Vi har besluttet ikek at sige noget. Men vi har fuld tillid til retssystemet," siger Raymond Chaaning til lokalavisen.dk.

null

Publiceret 27 January 2009 15:00