Fupindsamleren i aktion ved KongevejsCentret i Hørsholm. Han gider åbenbart ikke stå med raslebøssen i hånden, men har monteret den på et stativ.

Fupindsamleren i aktion ved KongevejsCentret i Hørsholm. Han gider åbenbart ikke stå med raslebøssen i hånden, men har monteret den på et stativ.

Pas på ham her - han fupper dig

Indsamler i Hørsholm fremviste falsk tilladelse fra Nordsjællands Politi, fastslår vicepolitikommissær John Hestehave

Af
Morten Timm

Morten Timm

Hvis du har givet manden på billedet et par mønter eller sedler i den tro, at pengene er gået videre til fattige gadebørn, som det fremgik af raslebøssen, så kan du være sikker på, at du er blevet fuppet.
For to uger siden stod denne udenlandske mand foran Dalgaard Supermarked i Hørsholm og forsøgte at lokke kontanter ud af forbipasserende, indtil han pludselig forsvandt, da ansatte i en forretning blev opmærksomme på ham.
Politiet nåede ikke frem, før han var væk, men en lokal borger fangede ham med kameraet, fordi han syntes, det trods alt virkede lidt for suspekt.
"Da jeg kontaktede ham, viste han mig en tilladelse fra Nordsjællands Politiindsamleren. Jeg undrede mig og kunne så efterfølgende læse om fupindsamlerne i Ugebladet," fortæller Erik Kaastrup til avisen.

Fup-tilladelse

Leder af bevillingsafdelingen hos Nordsjællands Politi, John Hestehave, er sikker på, at den tilladelse , indsamlere har viftet med, er falsk.
"Jeg har gennemgået de indsamlings-tilladelser, vi har udstedt, og der er ingen med betegnelsen 'gadebørn'," oplyser John Hestehave.
I det hele taget er det meget få tilladelser, politiet giver til indsamlinger på gadeplan, og det er altid hængt op på en hjælpeorganisation.
"Jeg kan kun opfordre folk til at kontakte politiet, hvis de ser en sådan indsamler - og selvfølgelig lade være med at give vedkommende penge," siger John Hestehave.

Da en borger spurgte til indsamlingen hev han en tilladelse frem fra Nordsjællands Politi. Den er ligeså meget fup som indsamlings-formålet, fastslår leder af politiet bevillingsafdeling John Hestehave.

null

Publiceret 27 March 2009 08:15