Anette Uttenthal ankom til Retten i Lyngby under stor pressebevågenhed. Her protesterede hun mod at hendes smykker skulle konfiskeres.

Anette Uttenthal ankom til Retten i Lyngby under stor pressebevågenhed. Her protesterede hun mod at hendes smykker skulle konfiskeres.

Baggers kone vil ikke aflevere sine smykker

Anette Uttenthal vil ikke frivilligt aflevere sin smykker, selvom Bagmandspolitiet kræver dem konfiskeret

Af
Jesper Lundh

Øreringe, armbånd og ure med guld og diamanter skal konfiskeres fra Stein Baggers kone, Anette Uttenthal, der i dag sidder ved sin mands side i Retten i Lyngby. Det mener i hvert fald Bagmandspolitiet, som har lavet en lang liste med smykker, som man vil tage fra hende.
Men Anette Utenthal vil ikke aflevere smykkerne frivilligt.

"Jeg har modtaget en protest fra Anette Uttenthals advokat," sagde vicestatsadvokat, Per Justesen, ved dagens retsmøde.

Af protesten fremgår det, at Anette Uttenthal vil modsætte sig at udlevere halvdelen af de kostbare smykker, der er bud efter. Heriblandt diamantcollier i 18 karat guld, et tennisarmbånd i guld og et par princess-cut diamant ørestikker i 18 karat guld.

Derudover modsætter hun sig også at give en skulptur af Charles Sykes og en fortjeneste på 1,4 millioner kroner fra salget af en Porsche 911.

null

Publiceret 11 June 2009 11:19