Både Stein Bagger og Bagmandspolitiet har valgt at acceptere den dom som han i sidste uge fik ved Retten i Lyngby.

Både Stein Bagger og Bagmandspolitiet har valgt at acceptere den dom som han i sidste uge fik ved Retten i Lyngby.

Bagmandspolitiet anker heller ikke Bagger-dom

Stein Baggers dom på syv års fængsel er dermed endelig

Af
Jesper Lundh

Bagmandspolitiet vil ikke anke Stein Bagger-dommen. Dermed ligger det fast, at Stein Baggers millliardsvindel straffes med syv års fængsel for bedrageri og dokumenfalsk.
"Vi har besluttet ikke at anke dommen. Syv år er en streng straf, og vi sætter stor pris på Stein Baggers samarbejde," siger Jens Madsen, chef for Bagmandspolitiet til DR Nyheder.
Beslutningen om ikke at anke er truffet, selv om Bagmandspolitiet ved retten i Lyngby krævede Bagger idømt en dom på mindst otte års fængsel.
Mild dom
Flere juridiske eksperter har undret sig over den milde dom, og eksperterne har rettet en kritik af den bonus Bagger fik for at bistå politiet under efterforskningen.
Jens Madsen afviser kritikken og håber nu, at rabatten til Bagger vil have en afsmittende effekt på kommende sager om økonomisk kriminalitet.
"Vi vil da gerne et signal til andre tiltalte om, at det hjælper at samarbejde med politiet. Der er ingen grund til at trække sager med et overvældende bevismateriale i langdrag," siger Jens Madsen til DR.
Stein Bagger har selv understreget, at han ikke vil anke dommen. Dermed er der sat endeligt punktum i straffesagen mod Stein Bagger.

null

Publiceret 19 June 2009 11:58