Fire farlige røvere efterlyses

Af
Mads Hussing

De fire der var med til røveriet mod guldsmeden på Nørrebrogade 61, efterlyses nu af politiet, der offentliggør billeder af de formodede røvere. Røveriet foregik mandag formiddag klokken 11.05, og der var fire personer involveret, tre mænd og en kvinde. To af mændene og kvinden er af sydlandsk udseende, og den sidste mand ser dansk ud, oplyser politiet.

Ved røveriet blev døren til forretningen sparket ind, hvorefter tre af gerningsmændene råbte og skreg samtidig med, at de truerede indehaveren med en kniv. Under det efterfølgende håndgemæng med gerningsmændene blev indehaveren stukket i halsen med en kniv. Gerningsmændene flygtede fra stedet i en ventende bil - en grålig Renault Laguna med svenske nummerplader - der holdt på Solitudevej ud for Restaurant Indian Corner. Bilen blev kort efter fundet efterladt i Guldbergsgade tæt ved gerningsstedet.

Alle de efterlyste betragtes som farlige og bevæbnet. Oplysninger om de efterlyste personer eller andet i forbindelse med røveriet bedes rettet til nærmeste politi på telefon 114.

Publiceret 30 June 2009 19:53