Groft hjemmerøveri på Gentoftegade

Af
Af Anne Schøning Christensen

En 23-årig mand fra Gentofte blev natten til i dag (fredag, red.) ganske uvidende fulgt hjem af de tre røvere, som senere på natten trængte ind hans lejlighed og truede ham med en kniv. Den 23-årige mand havde været en tur i København og havde taget metroen fra Frederiksberg til Nørreport, hvor han skiftede til natbus mod Gentofte. På hele turen bemærkede han tre unge mænd, som også stod af bussen og fulgte efter ham til Gentoftegade. Her hiver den ene af de tre mænd en kniv frem og truer den 23-årige til at udlevere dankort og pinkode, hvorefter de forsvinder. Men efter kort tid dukker røverne op igen og det lykkedes dem at trænge ind i den 23-åriges lejlighed, hvorfra de stjæler en bærbar computer, kontanter og en mobiltelefon. Politiet fik ifølge vicepolitiinspektør Niels Jørgen Møller fra Nordsjællands Politi i Gentofte anmeldelsen kl. 04.55. ”Politiet har haft hunde i området, der har fundet den kniv, som gerningsmændene højest sandsynligt truede med. Men meget mere har vi ikke på nuværende tidspunkt”, siger Niels Jørgen Møller. Alle tre mænd beskrives som udenlandsk af udseende, mellem 18 og 20 år og omkring 170 til 180 cm høje.

Publiceret 02 October 2009 11:00