Stjal pejs og kørte væk på scooter

En meter pejs af mærket Dschin til en værdi af godt 30.000 kr. blev natten til tirsdag stjålet fra en butik på Agerøvej i Tilst.
Gerningsmændene har skaffet sig adgang til butikken ved at bryde en dør op med et koben, og vidner så de to mænd køre bort fra stedet på en scooter med en høj cylindrisk pejs omkring en meter høj.
Signalementet af de to er yderst sparsomt, den ene havde en lys jakke på, den anden en mørk jakke.
Eventuelle oplysninger til Østjyllands Politi på tlf.: 87 31 14 48

Publiceret 06 October 2009 11:00