Buschauffør røvet i Nivå

Blev truet med pistol til at udlevere taske og penge

En af aftenens sidste ture endte ganske ubehageligt for en buschauffør i Humlebæk. På Gl. Strandvej blev chaufføren kl. 23.22 nemlig truet med en pistol af to gerningsmænd, der supplerede truslerne med at hugge chaufførens taske og pengekassette. De to mænd løb derefter væk ad Gl. Strandvej i retning af Nivå Station.

Nordsjællands Politi er meget interesseret i henvendelser, der kan føre til de to personer. De beskrives af politiet som:
A: dreng på 14-16 år, 180-185 cm. høj, spinkel til almindelig af bygning. Han var iført marineblå jakke, hvor hætten var trukket over hovedet og snøret til. Talte dansk uden accent.
B: lidt lavere end A. Iført mørk jakke med hætten trukket over ansigtet og snøret til.

Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 49271448 eller 1-1-4.
PKR

Publiceret 13 October 2009 14:04