En del af Strandvejen i Hellerup er stadig afspærret efter at flere rockerrelaterede personer her til aften blev forsøgt likvideret. Trafikken blev ledt af de omkringliggende veje. Foto: Jesper Lundh

En del af Strandvejen i Hellerup er stadig afspærret efter at flere rockerrelaterede personer her til aften blev forsøgt likvideret. Trafikken blev ledt af de omkringliggende veje. Foto: Jesper Lundh

Bandekrig raser:

Skud-attentat mod Brian Sandberg på Strandvejen

Kendis-rockeren og flere AK 81-rockerlærlige var målet. De to rockere blev forsøgt likvideret på restaurant

Af
Af Jesper Lundh

Martin Warming og Kim Belmark

Den højtstående HA-rocker og angivelige leder af AK 81, Brian Sandberg, er blevet forsøgt likvideret her til aften. Brian Sandberg og AK81'ere var målet for skud ved 19.15-tiden på restaurant Sticks'n'sushi på Strandvejen 197 i Hellerup nord for København, hvor mindst en person blev ramt af skud. Lokalavisen.dk's reportere er på stedet.

"Det er Dennis fra Copenhagen East Hells Angels, der er ramt i kæben. Brian Sandberg har det ok," siger Hells Angels talsmand Jønke til bt.dk.

Dennis har en baggrund fra Palæstina og er medlem af den nye HA-afdeling på Østerbro, der bliver kaldt Copenhagen East.

Flere HA-rockere og medlemmer af AK81 var forsamlet på restauranten, da skuddene faldt. Politiet har bekræftet at episoden er banderelateret.

Brian Sandberg er tidligere forsøgt likvideret på caféen Joe and the Juice i København tilbage i januar i år.

En mørk bil drønede forbi restauranten,og der blev åbnet ild. Målet for skuddene var det højt profilerede Hells Angels-medlem Brian Sandberg, men han slap tilsyneladende uskadt fra likvideringsforsøget eller med minimale overfladiske skader, skriver ekstrabladet.dk.

"En person er ramt i kæben. Personens tilstand er ukendt. Det var et drive-by-shooting. Vi jager i øjeblikket en mørk bil med tonede ruder, der stak af fra gerningsstedet i sydlig retning mod København, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Per Thuesen til ekstrabladet.dk.

Brian Sandberg bor i en eksklusiv ejerlejlighed i Tuborg Havnepark i nærheden af restauranten.

Et vidne fortæller til ekstrabladet.dk, at der blev affyret seks til otte skud under mordforsøget på Brian Sandberg.

Politiet fandt kort efter skudepisoden den formodede flugtbil på Indre Nørrebro.

Lokalavisen.dk's reportere på stedet følger sagen.

Publiceret 19 October 2009 20:44