Snittede mand i ansigtet med brødkniv

Slagsmål mellem bofæller blev blodigt

Af
Jesper Lundh

"Hjælp! Tre udlændinge har lige overfaldet en mand og skåret det halve øre af ham." Nogenlunde sådan lød alarmopkaldet, som sendt talrige politipatrulje til Morelvang i Slangerup nytårsaften kort efter klokken 22.
Optrinnet viste sig ganske rigtigt at være blodigt, men der var til gengæld ikke tale om tre udlændinges overfald, men derimod to samboende, der var kommet op at slås. Under slagsmålet havde den ene bofælle - en 27-årig mand - grebet en brødkniv og snittet sin 24-årige bofælle i ansigtet, og derfor blev den 27-årige naturligvis anholdt og fremstillet i grundlovsforhør fredag ved middagstid.

Publiceret 01 January 2010 12:34