Modelfoto: Colourbox

Modelfoto: Colourbox

Flere fik øjenskader

Flere nordsjællændere kom til skade med øjnene i år som følge af fyrværkeri. Til gengæld faldt antallet af personer, der fik brand- og håndskader

Af
Martin Warming

Martin Warming

Antallet af personer, der kom til skade med øjnene på grund af fyrværkeri, steg i år i forhold til årsskiftet sidste år. Det viser en opgørelse, som Region Hovedstaden har lavet.

Sidste år måtte hospitalerne i Region Hovedstaden behandle 13 patienter med øjenskader som følge af fyrværkeri. I år måtte hospitalerne behandle 19 patienter med øjenskader, og fire af dem havde så alvorlige skader, at de måtte indlægges, oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Færre håndskader

Til gengæld faldt antallet af personer, der fik håndskader fra 10 sidste år til seks i år. En person kom dog så alvorligt til skade med sin hånd, at han måtte overflyttes til Odense Universitets Hospital med henblik på retransplationskirurgi.

Også antallet af personer, der fik brandskader efter at have fyret fyrværkeri af, faldt i forhold til sidste år, hvor 14 personer kom til skade. I år fik kun seks personer brandskader, viser opgørelsen fra Region Hovedstaden.

Publiceret 04 January 2010 09:00