Tre af røverierne blev begået mod henholdsvis Nordea på Skansevej (billedet) i Hillerød den 28. januar 2009, Nordea i Slotsgade i Hillerød den 17. marts 2009 og Danske Bank, Hovedgaden i Birkerød den 6. april 2009.

Tre af røverierne blev begået mod henholdsvis Nordea på Skansevej (billedet) i Hillerød den 28. januar 2009, Nordea i Slotsgade i Hillerød den 17. marts 2009 og Danske Bank, Hovedgaden i Birkerød den 6. april 2009.

Dna-spor klistrer 28-årig til seks bankrøverier

Manden, der pure nægter sin skyld, står i disse dage tiltalt ved et nævningeting i Hillerød

Af
Kim Belmark

Kim Belmark

Selv om dna-spor klistrer ham fast til biler, der er blevet brugt til flugten efter bankrøverier i Hillerød, Birkerød og København, så nægter en 28-årig mand pure sit kendskab til røverierne. I disse dage står den unge mand, der har boet 20 år i Hillerød, tiltalt i retten i Hillerød. Ifølge anklageskriftet har han begået seks bankrøverier, og han kræves desuden dømt for en række tyverier af biler, som blev brugt til bankrøverierne, og for overtrædelse af våbenloven.
Tre dommere og seks nævninge skal tage stilling til hans skyld, og den omfattende retssag er programsat syv dages retsmøder.
De seks bankrøverier blev begået i perioden fra den 12. december 2007 til den 6. april 2009 - tre af røverierne blev begået mod henholdsvis Nordea på Skansevej i Hillerød den 28. januar 2009, Nordea i Slotsgade i Hillerød den 17. marts 2009 og Danske Bank, Hovedgaden i Birkerød den 6. april 2009. Resten i København.
Den 28-årige mand har siddet varetægtsfængslet siden april sidste år, hvor han blev anholdt - altså i ni måneder.
Han har hidtil nægtet at udtale sig til politiet. Men stillet foran nævninge og juridiske dommere ville han pludselig gerne besvare spørgsmål, dog lettere irriteret og tydelig rastløs i sin fremtoning.
Han forklarede, at han ikke ønskede at tale med politifolk, fordi de havde behandlet ham dårligt efter anholdelsen, hvor han bl.a. ikke kunne få udleveret sit eget tøj.
"Hvorfor er dit dna i den stjålne bil?" ønskede anklageren fra Statsadvokaten for Nordsjælland at vide.
"Jeg ved det ikke!" lød svaret.
"Du har ikke stjålet bilen?"
"Nej!"
"Du har overhovedet ikke noget med det at gøre?
"Nej!"

Den 28-åriges forsvarer benyttede lejligheden til at spørge, om han havde haft mistanke om, at nogle af de biler, hans kammerater havde kørt ham rundt, muligvis var stjålne. Det bekræftede den tiltalte, og han havde da også rørt ved cd'er og værktøj i disse biler, sagde han som en underforstået forklaring på, at hans dna var fundet i stjålne biler, som var brugt bankrøverierne. Når han ifølge egen forklaring blev kørt i bil rundt af kammerater skyldtes det, at han tidligere er blevet frakendt kørekortet ubetinget i 10 år.
På nævningesagens første dag bebudede anklageren i øvrigt, at lydspor og videooptagelser vil blive en vigtig del af bevisførelsen. Også en antropologisk analyse vil blive fremlagt. Den går ud på eksperters vurdering af den tiltaltes legems- og ansigtstræk ved sammenligning af video-optagelser fra bankernes overvågningskameraer og politiets fotos af den tiltalte under den langvarige varetægtsfængsling.
Men mest centralt i sagen står dna-sporene. Ifølge anklageren viser resultatet af dna-analyserne, at det er mere end en million gange mere sandsynligt, at det er den 28-årig tiltalte mand, der kørte de stjålne flugtbiler, end hvis det var en anden dansker. Ifølge den internationale standard er det så tæt på 100 procent vished, som man kan komme, oplyste anklageren.

Publiceret 07 January 2010 16:49