Parrets hus på Dybendalsvej i Gundsømagle blev plyndret af tyve mindre end et døgn efter det tragiske fund. Foto: Martin Warming

Parrets hus på Dybendalsvej i Gundsømagle blev plyndret af tyve mindre end et døgn efter det tragiske fund. Foto: Martin Warming

Tyve plyndrede skuddræbtes hjem

Mindre end et døgn efter tragedien var indbrudstyve på spil i huset i Gundsømagle

Mindre end et døgn efter Gundsømagle-tragedien, hvor ægteparret Erik Bækgaard og Henriette Zimmermann på henholdsvis 43 og 41 år blev fundet skuddræbte, blev deres hus på Dybendalsvej 5 i Gundsømagle udsat for indbrud.

Indbruddet skete mellem onsdag og torsdag eftermiddag.

At dømme ud fra fodsporene i sneen drejer det sig om to personer, som har begået indbruddet. Den ene er hoppet ind gennem et vindue, mens den anden har stået udenfor, forklarer politiet til sn.dk.

"De har helt målrettet ledt efter nøglerne til våbenskabet. Dem fandt de, men vi havde været så forudseende at tømme skabet," siger vicepolitiinsktør Jens Møller Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

I stedet for at få våben med fra gården stjal tyvene 2000 svenske kroner, 300-400 danske kroner og en damepung med kreditkort i.

Bo Jacobsen, barndomsven og jagtkammerat til den døde ejer af gården på Dybendalsvej 5, er rystet og rasende.

"Det er simpelthen noget svineri. Jeg er rasende tosset over, at man kan finde på sådan noget. Især over for børnene og de pårørende. Jeg står nærmest og ryster af vrede, siger han til sn.dk og kalder dem, der har gjort det, for "skrup-sindssyge oven i kalechen" og "ubehøvlede, så det sprøjter".

kb

null

Publiceret 09 January 2010 07:00