En greenkeeper fra Værløse Golfklub blev fyret mens han var sygemeldt med en arbejdsskade.

En greenkeeper fra Værløse Golfklub blev fyret mens han var sygemeldt med en arbejdsskade.

Golfklub fyrede sygemeldt tillidsmand

Værløse Golfklub må betale 214.000 kroner til greenkeeper efter fyring

Af
Jesper Lundh

Den 44-årige greenkeeper Henrik Korshavn har fået 214.000 kroner efter en fyring fra Værløse Golfklub. Det ligger fast, efter at 3F har lavet et forlig med arbejdsgiveren.

Henrik Korshavn blev fyret i oktober 2009, mens han var tillidsrepræsentant og sygemeldt med en arbejdsskade. Skaden opstod, da han var blevet sat til at til at gå med en buskrydder på en meget ujævn skråning. Her vrikkede greenkeeperen om på foden og slog sit ene knæ mod nogle sten, så al brusk ifølge hans fagforbund blev ødelagt inde under knæskallen. Det skriver 3f.dk .
Efter uheldet kontaktede Værløse Golfklub angiveligt Henrik Korshavns tidligere arbejdsgiver.
"Golfklubben vil udfritte min tidligere arbejdsgiver for at finde noget på mig, så de kunne komme af med mig. Og skabet med mine private ejendele blev bare tømt. Jeg har aldrig troet, at jeg skulle blive udsat for så tarvelig en behandling," siger Henrik Korshavn.

Hos Værløse Golfklub vil ledelsen ikke udtale sig om sagen.
"Jeg har ingen kommentarer til sagen. Vi udtaler os ikke om personaleforhold i pressen," siger Ole Nyvold, formand for Værløse Golfklub.

Henrik Korshavn er stadig sygemeldt. Han håber at finde et nyt job som greenkeeper i en anden golfklub eller på et fodboldstadion.

"Jeg er rigtig ked af, at jeg har mistet jobbet og gode kolleger," siger greenkeeper Henrik Korshavn.

Publiceret 13 January 2010 13:39