Vrede unge knuste 27 ruder

Fem unge blev smidt af S-toget. I frustration over det smadrede de stationens ruder. De stak af, men politiet var hurtigt på stedet og fangede dem

I frustration over at være blevet smidt af S-toget valgte fem unge i alderen 13 til 15 år at smadrede 27 af de små ruder på Klampenborg Station.
Det oplyser Nordsjællands Politi til lokalavisen.dk.
Hærværket fandt sted lørdag nat. Kl. 02,27 fik politiet en anmeldelse om, at nogle var i gange med at knuse ruder på stationen. En patrulje var i området og satte kurs mod stationen. De unge stak af, men politiet foretog en koordineret indsats med andre patruljer i lokalområdet. Så det lykkedes at fange to af de unge – en 15-årig fra Solrød og en 13-årig fra Græsted.
Ifølge politiet havde de begge to blod på hænderne, så det var svært at bortforklare rudeknusningerne.
De blev anholdt og kørt på stationen. Her blev deres forældre kontaktet og bedt om at hente deres børn.
Der vil efterfølgende komme en henvendelse fra politiet til de unges kommunale myndigheder.
brie

Publiceret 24 January 2010 11:36