Foto: John Jessen Hansen

Foto: John Jessen Hansen

Bil slog kolbøtte og endte i grøften

Chaufføren i en Toyota Avensis mistede i formiddags herredømmet over bilen som kørte af vejen og landede i grøften på taget. Alle tre passagerer blev kørt til Hillerød Sygehus til observation

Af
Tekst og foto: John Jessen Hansen

Klokken 8.30 i morges slap tre passagerer i en Toyota Avensis billigt fra et uheld på Københavnsvej. Føreren mistede herredømmet over bilen i en blød kurve og gled ned i en grøft, hvorefter bilen slog en kolbøtte og landede på taget.

Alle tre passagerer i bilen blev kørt til Hillerød Sygehus til observation. Det oplyses at ingen af de tre er kommet noget alvorligt til.

Ifølge Falck på stedet skal vi opfordre alle bilister til at køre forsigtigt, da der mange steder i kommunen her til formiddag er glatte veje.

Publiceret 29 January 2010 11:04