Modelfoto

Modelfoto

Danskerne frygter hjemmerøvere

Vi sikrer os som aldrig før mod hjemmerøverier

Af
Martin Warming

Martin Warming

Danskerne sikrer sig mod hjemmerøverier som aldrig før. Stadig flere danskere får i dag installeret alarmsystemer, der indtil fornylig kun blev brugt af professionelle virksomheder.
Det fortæller privatmarkedschef Per Bloch-Frederiksen fra G4S.
"Før oktober 2007 var der ingen af vores kunder, der talte om hjemmerøverier. Men så kom de første ubehagelige overfald, og pludselig blev vi bestormet af nye og gamle kunder, der ønskede tryghed mod indbrud, mens de var hjemme," fortæller Per Bloch-Frederiksen.
90 procent af alle nye kunder hos G4S vælger i dag avancerede alarmsystemer, der kan slås til i bestemte dele af ens bolig, mens man selv opholder sig i andre dele af huset - eksempelvis i hele underetagen, mens man selv sover på førstesal.
Samtidig vælger flere og flere også at få en tilkaldealarm, hvor man med et enkelt tryk på en fjernbetjening kan sende et nødopkald til alarmcentralen hos G4S.

"Det er en helt ny udvikling, at almindelige boligejere også ønsker dem," siger Per Bloch-Frederiksen.

Publiceret 01 February 2010 13:56