Sur kunde bankede butikschef i Kokkedal

Fredag aften kom en 20-22-årig mand kl. 19.06 for sent til at kunne handle i Aldi på Højengen i Kokkedal. Det gjorde manden så rasende, at han overfaldt butikkens 30-årige chef på stedet med slag i brystet, så chefen faldt om kuld og efterfølgende måtte køres på skadestuen. Det oplyser Nordsjællands Politi og en ansat i Aldi. Den ansatte i Aldi oplyser, at overfaldsmanden også verbalt truede ham og en anden med arbejder, skubbede til skiltene og smadrede en rude.
En hundepatrulje blev sendt til stedet, og det lykkedes den at snuse overfaldsmanden op. Han blev derefter anholdt og sigtet for det voldelige overfald.

Publiceret 01 February 2010 13:44