Modelfoto

Modelfoto

Knivstikker på asylcenter:

Jeg ville slå dem alle ihjel

21-årig marokkaner fra asylcenter Sjælsmark varetægtsfængslet i fire uger for forsøg på manddrab

Af
Kim Belmark

Kim Belmark

"De drillede og chikanerede mig, og hvis jeg havde kunnet, ville jeg have slået dem alle sammen i hjel."

Med denne melding erklærede en 21-årig marokkaner i et grundløvsforhør i Retten i Helsingør mandag eftermiddag sig skyldig i forsøg på manddrab søndag aften i asylcenter Sjælsmark i Hørsholm.

Den 21-årige mand ønskede, at han havde en pistol, men han havde i stedet en kniv, og den brugte han til at stikke en landsmand og værelseskammerat i halsen med. Ved grundlovsforhøret blev han varetægtsfængslet i fire uger frem til den 1. marts, hvor han igen skal for en dommer. Han skal desuden mentalundersøges.

Den unge marokkaner forklarede, at i alt syv marokkanere var samlet på et værelse i asylcenteret søndag aften. De drak alkohol og røg hash. Han var uvenner med dem alle, og han havde medbragt en kniv, som han tidligere havde stjålet på en restaurant.

På et tidspunkt gik hans værelseskammerat ud, og den 21-årige fulgte efter. Uden for bygningen gik han til angreb og stak værelseskammeraten i halsen med kniven. Offeret, der fik en et stiksår på 1,3 cm, flygtede med den 21-årige i hælene. Den sigtede blev siden overmandet, og politiet blev tilkaldt.

Den 21-årige erkendte sig skyldig i forsøg på manddrab.

"De havde planlagt et overfald på mig. Enten slog de mig ihjel, eller også slog jeg dem ihjel. Havde jeg haft en pistol, havde jeg skudt dem alle," forklarede han til dommeren.

Publiceret 01 February 2010 15:38