Motorbåd eksploderede under forårsklargøring

Fritidssejler fik alvorlige forbrændinger under klargøringen af sin motorbåd

Af
Af Carsten Pedersen

En motorbådsejer fra Bråderstræde i Værløse, var i går eftermiddags ved at klargøre sin båd til forårets sejlture, da en gnist antændte aerosoldampe inde i bådskroget, som derefter eksploderede.

Det var i forbindelse med forårsklargøringen af båden, at der indvendigt i glasfiberskroget, havde samlet sig en større mængde aerosoldampe.

Uheldet skete, da den 38-årige bådejer var i gang med boremaskinen, hvorved der opstod en gnist.

Gnisten antændte de mange farlige aerosoldampe indvendigt i båden, som eksploderede og blev delt i to stykker.

Ved ekslosionen opstod der brand og manden blev ramt i ansigtet og på hænderne, formentlig af de ved eksplosionen opståede stikflammer.

Nordsjællands Politi blev alarmeret klokken 17.26 og der blev sendt brand og redningsmandskab afsted til adressen.

Den uheldige motorbådsejer blev kørt på Rigshospitalets Traumecenter, hvor han blev behandlet for 2. grads forbrændingerne, som han havde pådraget sig ved den voldsomme eksplosion.

Det oplyser Nordsjællands Politi i dag til lokalavisen.dk

Publiceret 01 April 2010 10:32