Politiet med en af de anholdte i Lillerød bymidte. Foto: Mads Hussing.

Politiet med en af de anholdte i Lillerød bymidte. Foto: Mads Hussing.

Asylansøgere fængslet for knivdrab

De seks asylansøgere, der er sigtet i forbindelse med knivdrabet i Sandholmlejren i går, afviser anklagerne, men er alligevel fængslet

Af
Jesper Lundh

OPDATERET Et otte timer langt grundlovsforhør ved Retten i Hillerød endte torsdag aften med, at seks mænd blev fængslet i forbindelse med drabet på en 30-årig afghansk mand under et masseslagsmål i Center Sandholm onsdag.
Samtlige sigtede er kosovoalbanere. En 26-årig mand er sigtet for drab og drabsforsøg, mens de øvrige fem mænd i alderen 24 til 42 år sigtes for medvirken til drab og drabsforsøg, skriver Ritzau.
Fire af de sigtede blev fængslet i fire uger, mens de to sidste blev fængslet i to uger. De nægter sig alle skyldige.
Retten valgte at lukke dørene til grundlovsforhøret af hensyn til den videre efterforskning i sagen.
Inden dørene blev lukket for offentligheden, nåede en af de sigtede dog at anmode retten om med egne øjne at se de folk, der har sat ham i forbindelse med drabet. Et ønske, som ikke blev efterkommet.
Onsdagens slagsmål var kulminationen på et halvt til et helt års problemer, hvor slagsmål er blevet en del af dagligdagen på centret, oplyser Dansk Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl.
Efter slagsmålet anholdt politiet i alt 13 personer forskellige steder i nærområdet, men syv af dem er sidenhen løsladt igen.

null

Publiceret 08 April 2010 13:50