Arkivfoto.

Arkivfoto.

Tyv stak af med egetræsallé

Snuppede 58 træer

Af
Anette Gundlach

En villa-ejer i Kirke Hyllinge måtte kigge en ekstra gang ud gennem ruden, da vedkommendes allé var blevet stjålet imellem torsdag kl. 12 og fredag kl. 15 i sidste uge.
Træerne har en værdi af mindst 70.000 kroner. Alléen bestod af 58 tre meter høje egetræer, der var blevet plantet i efteråret, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Træerne dannede en allé langs Elverdamsvej. Det har formodentlig kostet både tid og kræfter at grave de mange store træer op langs vejkanten.

Publiceret 12 April 2010 03:00