Hashklumpe-kaster i retten

En 35-årig mand fra København, der er mistænkt for at sælge hash på festivalen sidste år, skal i Retten i Roskilde på tirsdag. Manden blev anholdt 1. juli kl. 21.30 på festivalpladsen. Inden da forsøgte han dog at flygte fra politiet. Under flugten smed han 30 til 40 hashklumper fra sig, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Han er sigtet for at have 19,66 gram hash på sig til videresalg, og for at have solgt 56 gram til en værdi af i alt 5658 kroner, oplyser Retten i Roskilde.

Publiceret 29 April 2010 11:15