Arkivfoto

Arkivfoto

Fulderik stjal bil på tankstation

Men det slap han ikke heldigt fra

Af
Martin Warming

Martin Warming

En 37-årig mand fra Køge forsøgte tirsdag morgen at stjæle en bil på DK-tanken på Marksvinget i Køge. Bilen holdt på tanken med nøglerne i og motoren kørende, og det kunne den 37-årige mand tilsyneladende ikke stå for.
Han hoppede ind i bilen og kørte af sted, men flere vidner fulgte efter ham, og ikke langt fra tanken blev han stoppet af en politibil, der tilfældigvis kom forbi, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden blev sigtet for tyveri og spirituskørsel, og derefter gik turen til fogedretten, hvor han også havde et mellemværende. Turen sluttede, da den 37-årige mand blev overgivet til Københavns Politi, hvor han var efterlyst til et retsmøde.

Publiceret 09 June 2010 15:33