To anholdt og varetægtsfængslet for røveri

5. august blev der begået røveri i Bazar Vest i Brabrand af fire mænd, og nu har politiet anholdt og varetægtsfængslet to af gerningsmændene.
Onsdag 18. august kl. 09.17 fik politiet fat i mændene på 20 og 21 år - begge fra Århus. De blev sigtet for røveri af særlig grov beskaffenhed begået 5. august kl. 14.15. Under trusler med en pistol og kniv tvang mændene en kvinde til at udlevere sin taske med et større kontantbeløb, mobiltelefon m.v..
Den tredje af gerningsmændene blev varetægtsfængslet i sidste uge, og den fjerde er identificeret og efterlyst i sagen.

Publiceret 19 August 2010 09:30