Arkiv: Illustrationsfoto.

Arkiv: Illustrationsfoto.

Sexgal dreng amok på unge piger

Nordsjællands Politi efterlyser 15-årig dreng for grove s/m-betonede sexoverfald

En cirka 15-årig dreng, bevæbnet med en 1 meter lang, sort ledning, overfaldt, truede og sex-krænkede flere unge piger groft i Lyngby-Gentofte området i løbet af fredagen.

Det oplyser vagtchef Henrik Rasmussen fra Nordsjællands Politi i dag til lokalavisen.dk

Først blottede han sig overfor en 14-årig ung pige ved et busstoppested på Lyngbyvejen, lige ved Søgårdsvej, kort før klokken 14.00 fredag eftermiddag.

Udover at blotte sig for pigen, så forlangte drengen både spanking og et blowjob af den forskrækkede 14-årige pige, som undslap yderligere ubehageligheder fra drengens side ved hurtigt at løbe fra stedet.

Da pigen løb fra stedet fik det den 15-årige sex-krænker til at udslynge dødstrusler mod pigen om, at han ville myrde hende næste gang de mødtes.

"Jeg stikker dig ned, næste gang vi mødes," skulle drengen angiveligt have råbt efter den skrækslagne 14-årige Gentofte-pige, hvilket politiet betragter som en trussel mod pigens liv.

Endnu grovere overfald fredag aften

Fredag aften var den unge sex-gerningsmand så på spil igen, og denne gang blev krænkelserne udført meget, mere voldsomt og fysisk præget, end den første krænkelse tidligere på dagen.

To jævnaldrende veninder i 14-års alderen, som i Gentofte kom gående ad Gentoftegade, en gade som også krydser Søgårdsvej, hvor første sex-krænkelse fandt sted om eftermiddagen, blev sex-krænkerens næste ofre.

Her bemærkede de to veninder på et tidspunkt, at en dreng i 15-årsalderen fulgte efter dem, og at den unge fyr havde en cirka en meter lang, sort ledning i den ene hånd.

Da han havde fulgt efter de to piger i omkring ti minutter, overfaldt han pludselig den ene af pigerne bagfra, tog et fast greb om hendes hals, holdt en hånd for munden af hende, formentlig for at hun ikke skulle skrige, og befamlede hende mellem benene.

Ifølge Nordsjællands Politi, slap pigerne derefter heldigvis væk fra den unge, sexgale gerningsmand.

Vagtchef Henrik Rasmussen betegner overfor lokalavisen.dk gerningsmanden som værende: "En rigtig, kedelig karl."

Hos Nordsjællands Politi ser man derfor meget alvorligt på de to sager, og på grund af det meget enslydende signalement, som alle tre piger har afgivet til politiet, efterforskes sagerne som værende begået af den samme gerningsmand.

Signalement :

Det drejer sig altså om en dreng/ung mand på cirka 14-15 år, omkring 165 centimeter høj, kraftig af bygning, men ikke fed, med grove træk, kraftige øjenbryn og kort, sort hår.

Han var under krænkelserne iført en mørkeblå cowboybuks, en stor, grå hættetrøje med lynlås og gik i sorte sko.

Under den anden krænkelse ved 19-tiden fredag aften, bar han således den cirka en meter lange, sorte ledning synligt i den ene hånd.

Nordsjællands Politi vil meget gerne i kontakt med eventuelle vidner, der har opholdt sig i området omkring Lyngbyvejen/Søgårdsvej fredag eftermiddag ved 14-tiden, eller på Gentoftegade omkring ved 19-tiden.

Nordsjællands Politi sidder klar på telefonerne på nummer: 49 27 14 48 eller på nummer: 114, hvis man har overværet de to optrin eller måtte have yderligere oplysninger.

Publiceret 28 August 2010 12:13