Indbrudsbølge i Østjylland ved højlys dag

En sand indbrudsbølge ramte tirsdag området fra Mørke til Løgten og Hårup

Af
Af mogens Greve

I tidsrummet mellem kl. 8 og 21.10 tirsdag blev der i lokalområdet begået syv indbrud i private beboelser.
Ved to af de tre sager som vedrører politiet i Grenaa er der fundet DNA på stedet, men politiet kan endnu ikke sige noget om eventuel sammenhæng mellem indbruddene.

Ved den ene indbrud på Skaføgårdsvej ved Mørke har et vidne set en lys/sølvgrå Toyota Carina E med to personer ca. kl. 12, som var i gang med at læsse ting i bilen.
Der blev stjålet et fladskærms TV 40” mrk. Sony KDL40W40000, en Ipod og en Nokia.

Østjyllands Politi hører meget gerne om eventuelle yderligere oplysninger om denne og/eller de øvrige sager på tlf. 8731 1448.

De øvrige seks indbrud

  • Fredensvej i Dagstrup i tidsrummet kl. 9.30-13.30
    LCD TV mrk. Panasonic 42” model TXL40U1DE og en Nintendo Wii
  • Landevejen i Eskerod i tidsrummet kl. 10-12
    Udbyttet er endnu ikke opgjort
  • Hjelmagervej i Løgten i tidsrummet kl. 16-21.10
    B&O anlæg med seks højttalere, en bærbar PC mrk. Acer, et digitalkamera og en specialbygget letvægtscykel uden stelnummer.
    Effekterne, bortset fra cyklen, blev senere fundet i en hæk - pakket i sportstasker til senere afhentning
  • Hjelmagervej i Løgten i tidsrummet kl. 10-19
    Udbyttet er endnu ikke opgjort
  • Hjelmagervej i Løgten i tidsrummet 12-16.15
    32” fladskærms TV mrk. LG, et 23” fladskærms TV mrk. Prosonic og en mobiltelefon
  • Risvangsvej i Hårup i tidsrummet kl. 8-13
    Bærbar PC Samsung Laptop R780 og et fladsskærms TV 37”

Publiceret 01 September 2010 14:02