Arkivfoto.

Arkivfoto.

Satte ild på sin egen opgang

50-årig mand anholdt i forbindelse med voldsom brand i Langelandsgade natten til onsdag

Af
Af Grethe Bo Madsen

Beboerne i en opgang på Langelandsgade i Århus fik sig en brat opvågning og noget af en forskrækkelse, da de onsdag nat ved et-tiden blev vækket af kraftig røg i deres lejligheder og kortvarigt måtte evakueres.
Østjyllands Politi modtog kl. 01.10 anmeldelse om branden, der var så voldsom, at røgdykkere måtte brække etageadskillelsen til lejligheden på 3. sal ned for at få ilden under kontrol.
Et værelse i lejligheden på 2. sal udbrændte, men resten af lejligheden er sodskadet.
Politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi oplyser, at en 50-årig mandlig beboer i opgangen er anholdt i forbindelse med branden, der ser ud til at være påsat.
Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Århus senere onsdag.

Publiceret 01 September 2010 09:00