Asylansøgere stjal tøj i Kvickly

To butikstyve fra Kosovo skjulte varer i klapvogn

To asylansøgere fra Kosovo blev tidligt lørdag eftermiddag snuppet for butikstyveri i Kvickly på Torvet i Frederiksværk.

De to asylansøgere, der til dagligt er tilknyttet Auderød-lejren, var trukket over i et hjørne af butikken, hvor de forsøgte at skjule de stjålne varer i en klapvogn.

De to butikstyve blev opdaget kort efter, da de ved 12.30-tiden forsøgte at forlade butikken med klapvognen, der var blevet fyldt med tøj, el-artikler og shampoo for 2062 kroner.

Nordsjællands Politi har nu sigtet de to asylansøgere, der begge er 36 år, for butikstyveriet.

Det oplyser Nordsjællands Politi søndag.

Publiceret 05 September 2010 14:29