16-årig dreng sparket i hovedet

Ukendte gerningsmænd slog og sparkede dreng i ansigtet

Af
Af Jeppe Revsbech

En 16-årig dreng blev natten til søndag klokken 02.15 overfaldet af en eller flere ukendte gerningsmænd, som slog og sparkede ham i ansigtet.

Episoden fandt sted på True Skjoldhøjvej i Tilst, og drengen pådrog sig skader omkring venstre øje i forbindelse med overfaldet.

På nuværende tidspunkt ved Østjyllands Politi ikke, hvad der ligger til grund for hændelsen.


Publiceret 06 September 2010 10:11