(Colourbox).

(Colourbox).

Bil og motorcykel stødte sammen i morgentrafik

OPDATERET Mandag morgen kort før klokken 07 kom morgentrafikken skidt i gang på Helsingørmotorvejen. I sydgående retning mellem Kvistgård og Humlebæk havde en motorcykel og en personbil ifølge Nordsjællands Politi ligget tæt op ad hinanden, og det resulterede i, at de to køretøjer stødte sammen og blokerede det ene spor.
Uheldet påvirkede den øvrige trafik, der kun kunne passere i ét spor, mens der blev ryddet op på stedet.
Ifølge Nordsjællands Politi blev motorcyklen ført af en 55-årig mand fra Espergærde, og personbilen blev ført af en 34-årig kvinde ligeledes fra Espergærde. Der var betydelige materielle skader på køretøjerne, men det vides endnu ikke, om nogle af de implicerede kom til skade.

Publiceret 06 September 2010 09:26