Polakker grebet på fersk gerning

Taget af politiet, mens de var i gang med at stjæle dieselolie fra lastbil

Af
Af Hanne Vammen

To i Danmark boende polakker blev natten mellem lørdag og søndag taget på fersk gerning, da de var i gang med at stjæle dieselolie fra en lastbil på Sigkærgårdsvej i Stilling.
Polakkerne, en 20-årig og en 46-årig mand, havde medbragt seks plastbeholdere og en to meter lang plastikslange, som skulle bruges til tyveriet. Men vognmanden, en 36-årig mand, havde monteret kamera på lastbilens side og opdagene tyvene og slog alarm til politiet.
Polakkerne, der nu er løsladt, vil blive sigtet for tyveriet, der ikke er det eneste, vognmanden har oplevet. For nylig greb han to litauere på fersk gerning.

null

Publiceret 06 September 2010 12:30