Dyrenes Beskyttelse mener, at det dræbte rådyr fra Virum er blevet skudt.

Dyrenes Beskyttelse mener, at det dræbte rådyr fra Virum er blevet skudt.

Dyreforening:

Krybskytter på spil i Virum

Dyrenes Beskyttelse afviser, at det er hunde, som står bag det dræbte rådyr i en villahave i Virum. Foreningen mener, at der er tale om krybskytteri

Af
Af Theis Otzen

Dyrenes Beskyttelse er nu gået ind i sagen om det døde rådyr, som en husejer forrige mandag fandt i sin have på Kaningårdsvej i Virum. Foreningen har nemlig nærstuderet billeder af dyret, og den tvivler på, at det er hunde, som står bag.
"Ifølge biolog ved Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen, ses der på billedet overhovedet ingen spor af kamp, hverken fodspor eller blod, skindstumper, kødstumper og lignende i græsset omkring dyret, og han er overbevist om, at nogen har båret dyret fra dets oprindelige position til foto-stedet og så mere eller mindre efterladt det der," siger kredsformand i Dyrenes Beskyttelse, Jette Leerbeck Mortensen.

Vurdering fra slagter

Hun har konsulteret en lokal slagtermester, som er vant til at håndtere døde rådyr. Og meldingen herfra er særdeles overraskende.
"Jeg har forlagt billedet for en kyndig slagtermester, JM Kød Engros, Kulsviervej i Lyngby, som er vant til at håndtere døde rådyr.
Herfra mener man, at rådyret er blevet skudt, og der er tale om krybskytteri. Indgangshullet er den mørke plet (størknet blod) som ses for enden af den afpelsede krop mod halsen. Desuden er indvoldene fjernet, og dyreryggen er fileteret fra. Dette kan kun være menneskeskabt, ingen vilde dyr eller hunde vil kunne udrette dette. Udfra dette kan jeg afkræfte historien om, at rådyret på makaber vis er bidt ihjel af en flok vilde hunde," lyder det fra Jette Leerbeck Mortensen. Ifølge kredsformanden er jagtsæsonen for råbukke endnu ikke indledt, og sagen er nu meldt til politiet.

Publiceret 07 September 2010 08:00