Kvindelig bilist nu udenfor livsfare

Kvinden der fredag kørte galt i soloulykke er udenfor livsfare

Den 25-årige kvindelige bilist fra Farum, der fredag formiddag kørte galt i et solouheld på Frederiksborgvej i Værløse ved 11-tiden, er nu meldt udenfor livsfare.

Det oplyser Nordsjællands Politi lørdag.

Kvinden, der mistede herredømmet over sin bil og endte i en grøft, blev i første omgang vurderet til at være i umiddelbar livsfare efter ulykken, men blev kort før klokken 15 fredag eftermiddag meldt stabil og udenfor fare.

Efter ulykken blev kvinden kørt på Rigshospitalets traumecenter, hvor man kunne konstatere, at hun foruden de hovedskader, der i første omgang vurderedes til at være livstruende, også havde pådraget sig et brud på både en lændehvirvel og en halshvirvel.

null

Publiceret 11 September 2010 11:33