Modelfoto

Modelfoto

66-årig kvindelig spritbilist anholdt hjemme

66-årig kvinde anholdt i hjemmet for spritkørsel

En 66-årig kvindelig spritbilist fra Søllerød, troede sig formentlig sikker, da hun lørdag aften ved 19-tiden var nået hjem til sin bopæl i Søllerød, hvor hun netop havde parkeret bilen, da et par betjente fra Nordsjællands Politi dukkede op, for at høre om hun havde drukket spiritus.

Flere bilister ringede lørdag aften til Nordsjællands Politi omkring 18.45-tiden for at anmelde en usikkert kørende bil, der var på vej i sydgående retning ad Kongevejen i Birkerød.

Nordsjællands Politi sendte straks en patrulje afsted, da man mistænkte, at det sandsynligvis drejede sig om en spirituspåvirket bilist.

Da patruljen fik kontakt, var bilisten allerede ved at parkere sin bil ved hjemmet i Søllerød.

Bilens fører viste sig at være en 66-årig kvinde, som ifølge vagtchefen hos Nordsjællands Politi, var temmelig påvirket.

Kvinden blev derfor sigtet for spirituskørsel og anholdt, hvorefter hun blev taget med på politistationen, hvor hun blev promille-testet.

Efter endt afhøring blev kvinden atter løsladt oplyser Nordsjællands Politi til lokalavisen.dk

Publiceret 12 September 2010 11:34